Hjemmegående, hvorfor?

Jeg havde aldrig troet jeg skulle gå hjemme med et af de børn jeg skulle have. Ikke at jeg ikke har ønsket det, men havde ikke troet det kunne lade sig gøre..

Vores søn havde faktisk fået og begyndt i dagpleje. Jeg begyndte at køre ham ind marts og det var som om det ikke rigtige fungerede, men tænkte der nok lige skulle gå et par uger, så var ham igang.. Men nej, efter 2 uger var han slet ikke kørt ind. Det blev april og han blev syg de første 3 dage inden påske, hvilke jeg havde regnet med han ville blive, når han møder nye bakterier..
Efter påske var det så dagplejemoderens tur til at være syg og ja, det kan jo ske, når hun også var ny i branchen.
En lille uge før det blev maj fik jeg at vide at hun skulle holde nogle fridage igen og på kursus. Jeg tænkte “are you kidding me?” Helt seriøst, hvad sker der. Tænker de (de er dagplejemor og kommunen) ikke over det er små børn hun har med at gøre? Børn har brug for rutine, faste rammer og tryghed. Børnene var jo ikke engang kørt ind, som i ingen af dem. Jeg blev faktisk stjerne tosset for at sige det mildt. Sådan kan man ikke behandle små børn..
Det ente med at i april måned var han hos hende 5 gange á 45 min, (fordi mere måtte jeg ikke være der) i april.

Det var dråben! Nu havde de andre mødre også prøvet at køre deres børn ind i flere måneder (uden held). Ikke nok med det, så skulle hun også holde halvanden uges fri i maj og noget kursus i starten af maj.
Det ville jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg kunne slet ikke og kan stadigvæk ikke sætte mig ind i, at man kan vælge at søge jobbet som ny dagplejer og man så vælger at gøre så lidt for børnenes skyld.
Jeg tænkte hvad bliver så det næste hun gerne vil og som ikke er for børnene?

Jeg talte med min mand om det og vi blev enige om, at jeg skulle i banken og høre om jeg kunne gå hjemme indtil vores “gamle” dagplejemor havde en plads. Hun er den bedste og hun gav vores datter al den tryghed, nærvær og kærlighed hun havde brug for. Så hende ville vi have igen og det var vi fået, så han kan starte i 2018. Hvilke er en kæmpe stor lettelse.

Så gik det pludselig hurtigt, E var skrevet ud af dagpleje slut april, A kom på deltid i børnehaven. Fordi nu skulle der spares penge, jeg gik meget ned i indtægt (sådan ca. 6.500 kr. pr. mdr.) så alt hvad jeg kunne spare på, er sparet på, fagforening, børnehave, mad, tøj til børnene, tøj til mig, det meste af vores øko mad, hvilke gør virkelig ondt, dog har jeg valgt at vi stadig køber øko frugt og grønt.

Jeg har jo gået hjemme med ham siden han blev født, så der var jo ikke noget nyt i det, og jeg nyder det.
Det er de bedste jeg nogen sinde har gjort for mig og min familie. Det er pisse hårdt arbejde, men jeg nyder det virkelig og jeg er faktisk pisse stolt over, at jeg kan sige jeg er hjemmegående mor.
Og efterfølgende har jeg jo hørt og set, at hende dagplejemoderen har været sygemeldt siden maj og været på deltid i nogle uger og er nu væk igen.
Det BEKRÆFTER mig så meget i at det er det helt rigtige valg jeg har taget for vores søn.

Tak fordi I vil læse med❤️

Skriv et svar